Krav for at få dansk statsborgerskab

Kort svar: For at få dansk statsborgerskab ved naturalisation skal du som udgangspunkt have boet 9 år uafbrudt i Danmark, have tidsubegrænset opholdstilladelse (normalt i 2 år), have bestået Prøve i Dansk 3 og indfødsretsprøven, være selvforsørgende, have været i fuldtidsarbejde i 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år og afgive en erklæring om troskab og loyalitet. Der er også krav om fx strafbare forhold og gæld til det offentlige. Gebyret for en førstegangsansøgning er 6.270 kr. (2026). Vigtigt: Udlændinge- og Integrationsministeriet behandler i øjeblikket ikke ansøgninger om statsborgerskab ved naturalisation, indtil der er klarhed over, hvilke betingelser der skal gælde (bortset fra bl.a. sagerne på lovforslaget L 98).

Senest kontrolleret: 31. oktober 2026 mod uim.dk. Det her er et kort overblik. De fulde regler og undtagelser står på uim.dk og i cirkulæreskrivelsen om naturalisation.

Udgivet 31. oktober 2026Læsetid 6 minPrøvehusets redaktion

Kravene i kort form

KravHovedregel
Ophold9 års uafbrudt ophold (8 år for flygtninge og statsløse, 2 år for nordiske statsborgere, 6–8 år for ægtefæller til danske statsborgere)
Opholdstilladelse og bopælTidsubegrænset opholdstilladelse i 2 år (1 år for flygtninge og statsløse) og bopæl i Danmark
DanskPrøve i Dansk 3 eller tilsvarende (i visse tilfælde Prøve i Dansk 2)
Viden om DanmarkBestået indfødsretsprøve
SelvforsørgelseIngen hjælp efter aktivloven eller integrationsloven de seneste 2 år, og højst 4 måneder i alt de seneste 5 år
ArbejdeFuldtid i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år, og i arbejde når lovforslaget fremsættes
ErklæringTroskab og loyalitet over for Danmark, underskrives med MitID
Gebyr6.270 kr. for førstegangsansøgning (2026)
Indhold
  1. Ophold i Danmark
  2. Danskkundskaber og indfødsretsprøven
  3. Selvforsørgelse og arbejde
  4. Lovforslag, erklæring og gebyr
  5. Status: sagerne står stille (oktober 2026)
  6. Ofte stillede spørgsmål
  7. Officielle kilder

Ophold i Danmark

Hovedreglen er 9 års uafbrudt ophold i Danmark (cirkulæreskrivelsens § 7, stk. 1). Der gælder kortere perioder for nogle grupper:

  • Flygtninge og statsløse: 8 års uafbrudt ophold.
  • Nordiske statsborgere: 2 års uafbrudt ophold.
  • Gift med en dansk statsborger: 6–8 års uafbrudt ophold, afhængigt af hvor længe ægteskabet har varet.

Derudover skal du som udgangspunkt have tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark. Du skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 2 år ved udgangen af den måned, hvor lovforslaget forventes vedtaget (1 år for flygtninge og statsløse).

Danskkundskaber og indfødsretsprøven

Hovedreglen er, at du skal have bestået Prøve i Dansk 3 eller en af de prøver, der står i cirkulæreskrivelsens bilag 3.a, fx studentereksamen. Har du ikke fået hjælp efter aktivloven eller integrationsloven de seneste 2 år og højst i 3 måneder inden for de seneste 9 år, er kravet Prøve i Dansk 2.

Du skal også dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie med en bestået »Indfødsretsprøve af 2021«. Har du bestået indfødsretsprøven af 2015 mellem juni 2016 og juni 2021, tæller den også. Læs om prøven i Indfødsret test: Sådan fungerer indfødsretsprøven.

Nogle grupper er undtaget, fx visse børn og svensk- eller norsktalende ansøgere med afgangsprøve fra en svensk- eller norsksproget grundskole. Har du en langvarig, lægeligt dokumenteret funktionsnedsættelse, kan din sag forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på dispensation.

Selvforsørgelse og arbejde

  • Selvforsørgelse: Du må ikke have fået hjælp efter aktivloven eller integrationsloven (fx kontanthjælp eller integrationsydelse) inden for de seneste 2 år, og højst i 4 måneder i alt inden for de seneste 5 år. Folkepension og førtidspension er ikke en hindring.
  • Beskæftigelse: Du skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse (mindst 120 timer om måneden) eller selvstændig i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år. Du skal også være i arbejde, når lovforslaget fremsættes. Uddannelse tæller som udgangspunkt ikke med.

Lovforslag, erklæring og gebyr

Statsborgerskab ved naturalisation gives ved lov. Lovforslag om indfødsrets meddelelse fremsættes sædvanligvis to gange om året, i april og i oktober. Du skal love troskab og loyalitet over for Danmark og erklære, at du vil overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske værdier. Erklæringen underskrives med MitID i den digitale ansøgning. Deltagelse i en kommunal grundlovsceremoni er også en af betingelserne.

Gebyr pr. 1. januar 2026Beløb
Førstegangsansøgning6.270 kr.
Førstegangsansøgning, unge under 25 år født eller opvokset i Danmark4.180 kr.
Genansøgning for anden gang eller derover3.135 kr.

Den første genansøgning efter et afslag er gratis.

Status: sagerne står stille (oktober 2026)

Udlændinge- og Integrationsministeriet skriver (5. oktober 2026), at lovforslaget L 98, som bortfaldt, da der blev udskrevet folketingsvalg, bliver genfremsat. Er du ikke med på L 98, afventer din sag, at der skabes klarhed over, hvilke betingelser der skal gælde. Ministeriet behandler indtil videre ikke ansøgninger om statsborgerskab ved naturalisation og kan ikke oplyse nærmere om den enkelte sag. Sagsbehandlingstiden har tidligere været 24 måneder i gennemsnit og bliver nu længere i mange sager.

Ministeriet skriver også, at det ikke sætter ansøgninger i bero for at give dig tid til at opfylde en betingelse senere. Betingelserne skal være opfyldt, når du sender ansøgningen. Indfødsretsprøven holdes stadig som planlagt. Næste prøve er den 26. maj 2027. Se datoer og tilmelding.

Brug ventetiden på prøven

Indfødsretsprøven er et af kravene. Tag vores gratis øveprøve og se, hvor langt du er.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange år skal man have boet i Danmark for at få statsborgerskab?

Hovedreglen er 9 års uafbrudt ophold. Flygtninge og statsløse skal have 8 år, nordiske statsborgere 2 år, og ægtefæller til danske statsborgere 6–8 år.

Hvad koster det at søge om dansk statsborgerskab?

Gebyret for en førstegangsansøgning er 6.270 kr. (2026). Dertil kommer gebyret for indfødsretsprøven på 946 kr.

Skal man bestå både en danskprøve og indfødsretsprøven?

Ja. Hovedreglen er Prøve i Dansk 3 (i visse tilfælde Prøve i Dansk 2) og en bestået indfødsretsprøve.

Behandles ansøgninger om statsborgerskab lige nu?

Som udgangspunkt nej. Ministeriet afventer klarhed over, hvilke betingelser der skal gælde. Ansøgere på lovforslaget L 98 bliver genbehandlet, og visse særlige sager (fx statsløse født i Danmark) behandles løbende.

Kan man få dispensation fra indfødsretsprøven?

Kun via Folketingets Indfødsretsudvalg, fx ved en langvarig, lægeligt dokumenteret funktionsnedsættelse. Ministeriet kan ikke selv give dispensation.

Officielle kilder

Prøvehuset er en privat øvetjeneste. Vi er ikke en del af SIRI eller Udlændinge- og Integrationsministeriet og giver ikke juridisk rådgivning om din sag. Kontakt ministeriet, hvis du har spørgsmål til din ansøgning.

Læs også

Alle guider →

Er du klar til indfødsretsprøven?

Tag vores gratis øveprøve med 30 spørgsmål og se med det samme, om du når 24 rigtige – samme andel som 36 af 45.