Indhold
Ordforklaringerne nedenfor er vores egne og skal hjælpe dig med at forstå spørgsmålene. De er ikke officielle definitioner.
Ord i selve spørgsmålene
Disse små ord afgør tit, hvad der bliver spurgt om:
| Ord | Betyder | Pas på |
|---|---|---|
| blandt andet (bl.a.) | ét af flere eksempler | Svaret behøver ikke være det eneste rigtige i virkeligheden, men det eneste rigtige af svarmulighederne |
| overordnet | samlet set, i store træk | Spørgsmålet handler om udviklingen som helhed, ikke enkelte år |
| indebar | betød, havde som følge | Spørger om, hvad en lov eller begivenhed førte med sig |
| kendetegnet ved | var typisk for | Bruges om perioder, fx et årti |
| ifølge dansk lov | sådan som loven siger | Ikke hvad folk mener eller gør i praksis |
| senest | det nyeste | »Den seneste ændring« = den sidste, der er sket |
| hvilket af følgende | vælg blandt svarene | Svaret står altid blandt A, B eller C |
| årti | ti år, fx 1970'erne | 1970'erne = 1970–1979 |
Styreform og demokrati
| Ord | Forklaring |
|---|---|
| grundloven | Danmarks forfatning. Den står over alle andre love |
| indfødsret | dansk statsborgerskab |
| Folketinget | Danmarks parlament, der vedtager lovene |
| regering | statsministeren og ministrene, der leder landet |
| opposition | de partier, der ikke er med i regeringen |
| mandat | en plads i Folketinget |
| flertal / mindretal | flere end halvdelen / færre end halvdelen |
| mindretalsregering | en regering, der ikke selv har flertal i Folketinget |
| folkeafstemning | når vælgerne selv stemmer om et spørgsmål |
| magtens tredeling | magten er delt mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt |
| konstitutionelt monarki | landet har en konge eller dronning, men grundloven bestemmer magten |
| valgret / valgbarhed | retten til at stemme / retten til at stille op |
| kommune / region | lokalt og regionalt niveau i den offentlige sektor |
Retssamfundet
| Ord | Forklaring |
|---|---|
| domstol | en ret, der afsiger dom |
| anke | at få en dom prøvet ved en højere domstol |
| lægdommer | en almindelig borger, der dømmer sammen med juristerne (fx domsmand eller nævning) |
| ytringsfrihed | retten til at sige og skrive sin mening |
| forskelsbehandling | at behandle nogen dårligere, fx på grund af køn, religion eller hudfarve |
| ligestilling | at kvinder og mænd har samme rettigheder og muligheder |
| embedsmand | en person, der er ansat i det offentlige |
| bestikkelse | at give eller tage imod penge eller gaver for at påvirke en beslutning |
Historie
| Ord | Forklaring |
|---|---|
| enevælde | kongen havde al magt alene |
| reformation | da Danmark blev protestantisk (luthersk) |
| stavnsbånd | regel, der bandt bønder til det gods, hvor de var født |
| besættelse | når et andet land tager kontrol over landet med soldater |
| modstandsbevægelse | grupper, der kæmpede mod besættelsesmagten |
| genforening | da et område blev en del af Danmark igen |
| koloni | et område, som et andet land styrede |
| velfærdsstat | en stat, der sørger for fx sundhed, skole og hjælp ved sygdom |
Økonomi og arbejdsmarked
| Ord | Forklaring |
|---|---|
| skat og afgift | penge til det offentlige; afgift betales typisk, når man køber noget |
| overførselsindkomst | penge fra det offentlige, fx pension eller dagpenge |
| overenskomst | aftale om løn og arbejdsvilkår mellem fagforening og arbejdsgivere |
| fagforening | forening, der varetager lønmodtagernes interesser |
| a-kasse | kasse, man betaler til for at få dagpenge, hvis man bliver ledig |
| beskæftigelse | at have arbejde |
| vækst | at økonomien bliver større |
Danmark og omverdenen
| Ord | Forklaring |
|---|---|
| EU-forbehold | område i EU-samarbejdet, som Danmark har valgt ikke at deltage i |
| NATO | forsvarsalliance |
| udviklingsbistand | hjælp til fattigere lande |
| rigsfællesskabet | fællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland |
| selvstyre / hjemmestyre | når Færøerne eller Grønland selv bestemmer på en række områder |
| Norden | de nordiske lande, fx Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island |
Værdier og hverdagsliv
| Ord | Forklaring |
|---|---|
| religionsfrihed | retten til at tro på det, man vil, eller ikke tro |
| ægteskab | lovligt samliv; i Danmark kan man kun være gift med én person ad gangen |
| forældremyndighed | forældrenes ret og pligt til at bestemme over barnet |
| CPR-nummer | personnummer |
| folkekirken | den evangelisk-lutherske kirke i Danmark |
Læs mere om de spørgsmål, hvor ordene om værdier bliver brugt, i Værdispørgsmålene.
Sådan lærer du ordene
- Skriv ukendte ord ned, mens du læser lærematerialet. Slå dem op i Den Danske Ordbog.
- Lær ordet i en sætning, ikke alene. Fx: »Regeringen har ikke flertal i Folketinget.«
- Læs spørgsmålet to gange til prøven. Små ord som »ikke«, »senest« og »overordnet« ændrer svaret.
- Øv på rigtige spørgsmålsformuleringer i tidligere prøver.
Forstår du spørgsmålene?
Tag vores gratis øveprøve og se, om det er faktaene eller ordene, der snyder dig.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor godt skal man kunne dansk til indfødsretsprøven?
Bekendtgørelsen siger, at det dansksproglige niveau for prøven er niveauet for Prøve i Dansk 3.
Må man have en ordbog med til indfødsretsprøven?
Nej. Du må ikke medbringe ordbøger eller andre hjælpemidler, medmindre du har fået særlig tilladelse på grund af en funktionsnedsættelse.
Har lærematerialet en ordliste?
Lærematerialet til indfødsretsprøven har ingen samlet ordliste. Lærematerialet til medborgerskabsprøven har en ordliste bagest, og den kan også hjælpe med mange af de samme ord.
Kan prøven tages på engelsk eller andre sprog?
Prøven er på dansk. Du kan søge om særlige hjælpemidler, hvis du har en funktionsnedsættelse, fx ordblindhed.
Officielle kilder
- Retsinformation: Bekendtgørelse om indfødsretsprøven, § 9, stk. 3 og 4
- SIRI: Læremateriale til Indfødsretsprøven, august 2026 (pdf)
- SIRI: Indfødsretsprøven 3. juni 2026 (pdf) – eksempler på spørgsmålsformuleringer
- Dansk og Prøver (SIRI): Forberedelse til Indfødsretsprøven
Prøvehuset er en privat øvetjeneste. Vi er ikke en del af SIRI eller Udlændinge- og Integrationsministeriet, og vores øvespørgsmål er ikke officielle prøvespørgsmål. Brug altid også SIRI's eget læremateriale.
Læs også
- Indfødsret test 2026–2027: Sådan fungerer indfødsretsprøvenIndfødsretsprøven har 45 spørgsmål på 45 minutter. Du skal have 36 rigtige, heraf 4 af 5 værdispørgsmål. Se format, datoer, gebyr og lærematerialet.
- Lærematerialet til indfødsretsprøven 2026: pdf og lydHvilket læremateriale gælder til indfødsret test? Udgaven fra august 2026 på 246 sider gælder vinter 2026 og sommer 2027. Gratis pdf og lydfiler.
- Indfødsret test: 10 tips og typiske fælderSådan undgår du de fejl, der får folk til at dumpe indfødsretsprøven: værdireglen 4 af 5, forældede fakta, kulturspørgsmål og aktuelle spørgsmål.
- Værdispørgsmål i indfødsretsprøven: 4 af 5 skal være rigtigeIndfødsretsprøven har 5 spørgsmål om danske værdier, og du skal have mindst 4 rigtige. Se hvad de handler om, hvordan de ser ud, og hvordan du øver.
Kender du ordene nu? Test dig selv.
Tag vores gratis øveprøve med 30 spørgsmål og se med det samme, om du når 24 rigtige – samme andel som 36 af 45.